Restauranter

Kinesiske restauranter

Prag er oversået med kinesiske restauranter og grillbarer, som ligger på næsten hvert eneste gadehjørne. De er et godt valg af madsted for dem, som kører på et stramt budget, da maden her er så billig, at den især henvender sig til de lokale beboere. Men alligevel kan man fremhæve et par finere steder som Macao & WokMakakiko eller Sasazu, hvor du kan prøve reelle asiatiske delikatesser.

China Fusion

Prag er sandsynligvis ikke verdens centrum for fremragende kinesisk madlavning. Men alligevel får man masser af god mad for pengene i restauranten China Fusion, som ligger lige i centrum af byen i Slovan House. Menukortet består af kinesiske specialiteter samt nogle europæiske retter. Maden er ægte kinesisk kvalitet til meget rimelige priser. Tip: Prøv deres krydrede mongolske grill eller den berømte Peking and. Priserne er i området 260-600 CZK.

Adresse: Na Příkopě 22, Prag 1; www.fusionrestaurants.eu

Huang He

Denne restaurant er en af de første kinesiske, som åbnede i Prag, og den er endda repræsenteret hele to steder: en afdeling i Vršovická 1, og den anden afdeling ligger på Kolbenova 1. Trods deres store omfattende menu, så er de fleste retter tilberedt med hurtighed og smidighed. De har helt sikkert et bedre valg end de fleste andre lignende kinesiske restauranter og bistroer. Men du må heller ikke forvente mere end et normalt måltid. Desuden har de frokosttilbud til lave priser. De fleste måltider koster i området 150-400 CZK.

Adresse:  Kolbenova 1, Prag 9 eller Vršovická 1, Prag 10; www.huanghe.cz

Hong Kong Restaurant

Denne kantonesiske restaurant med sin prangende indretning, fantastiske træskærerarbejde på væggen og røde silke sædehynder tiltrækker hovedsagelig de lokale asiatere. Men både restaurantens atmosfære samt serviceniveauet kan varmt anbefales. Især er de traditionelle retter som dim sum eller kylling med fem krydderier langt over gennemsnitskvaliteten i Prag. Men du må dog ikke forvente at finde en ekstraordinær kulinarisk oplevelse her eller en speciel romantisk atmosfære. Priserne ligger mest lige under 200 CZK.

Adresse: Letenské nám. 5, Prag 7; www.hkrest.50megs.com

Peking

Peking er en typisk stor kinesisk restaurant beliggende omkring fem minutter fra metrostationen Pankrac lidt uden for byens centrum. Men stedet bør du alligevel besøge, hvis du leder efter en autentisk kinesisk restaurant med originalt gennemtænkt interiør. Der er over 200 pladser, 10 separate lokaler med fladskærms-tv, karaoke og wi-fi.

Adresse: Pujmanová 10, Prag 4; www.pekingrestaurant.cz

Smaragdova Zahrada

Denne lille kinesiske fastfood-restaurant ligger tæt på Wenceslas Square på Rytířská 10. Deres anden filial Pivoňkové Zátiší finder man på adressen Skorepka 5. Her finder man gode tilbud på et bredt udvalg af asiatiske og internationale retter. Priserne befinder sig I området omkring 100 CZK.

Adresse: Rytířská 10 (indgang fra ulice 28. Října no.9); www.smaragdovazahrada.cz

Relaterede Artikler

Back to top button