Václav Havel
Václav Havel er en tidligere dramatiker og systemkritiker, der endte med at blive præsident for Tjekkoslovakiet, i tiden hvor det gennemgik en overgang til et demokratisk land med en fri markedsøkonomi.
Václav Havel var en kæde ryger, med et hårdkogt udseende og han var kendt for at være en stille mand. Af disse grunde blev han set som en usandsynlig kandidat til at lede Tjekkoslovakiet ud af den kommunistiske æra. Han havde været stærkt involveret i politik i mindst 20 år og hans aktiviteter havde regelmæssigt fået ham i problemer med myndighederne. På trods af dette fortsatte han med at kæmpe for sandheden og et frit Tjekkoslovakiet.
Da russerne invaderede, blev han tvunget til at stoppe sin karriere som kunstner og blev sat til at arbejde i et bryggeri i stedet. Det stoppede ikke Havels kunstneriske tendenser. Han fortsatte med at skabe værker, der opfordrede til at afdække de løgne og bedrag kommunisterne stod for. Han arbejdede også for en række illegale publikationer, der samlede modstander mod det totalitære regime og appellerede til landets ledere om at være mere sandfærdig i deres embede. Disse appeller til de højere lag af det kommunistiske magtapparat blev ikke efterkommet, i stedet blev han fængslet i fire år for at bidrage til at grundlægge Charter 77.
I 1989 stod det klart, at kommunismen var tæt på at kollapse. På dette tidspunkt vendte mange tjekker, der længtes efter forandring sig til Havel, der blev forvandlet til en ledende figur i kampen for politiske reformer. Han viste også en enorm grad af moral og et talent for politik i denne tid, som regel gennem skrift producerede han fra sin fængselscelle.
18. december 2011, døde Václav Havel desværre efter en lang kamp med sygdom.
Arven efter Havel
Det kan være overraskende at opdage, at Václav Havel har et langt mere kompleks eftermæle i Tjekkiet end han har i udlandet. Mens han er næsten universelt respekteret er han ikke opfattet som nationens samvittighed, som den normale opfattelsen synes at være i udlandet.
En af de mest afslørende interviews, han nogensinde deltog i var i 2009, da han blev bedt om at vurdere, hvor godt lederne af Fløjlsrevolutionen havde gjort det med at nå deres mål fra 1989. Mens han sagde, at de fleste mål var nået, var han kritisk over for den smålige partipolitik, der er kommet til at dominere det politiske system i landet, og bebrejdede dette for at være skyld i de manglende fremskridt med hensyn til genetableringen af et funktionelt civilsamfund.
Havel efterlader også en litterær arv. Han begyndte at skrive igen, da hans tid i politisk embede kom til en ende, og et af hans sidste værker var et stykke, der på engelsk hedder “Leaving”, hvor han håner Centraleuropas politikeres forfængelighed. Han skrev også en selvbiografi med titlen “til slottet og tilbage”, og der kommer snart en filmatisering bygget over Havels screenplay af Georges-Marc Benamou bog “The Ghost of München”.