Dating i Prag
Fra en kvindes perspektiv:
Tjekkiske mænd er muligvis kendte for at være notorisk nærige, uhygiejniske, chauvinistisk, uden humor og en flok mors drenge. Men disse negative stereotyper er ikke sande i alle tilfælde, og hvis du er på udkig efter en soulmate eller bare en hurtig flirt, og du planlægger at blive i Prag i et stykke tid, bør du ikke udelukke en tjekkisk fyr. I virkeligheden er der et væld af positive aspekter ved at være sammen med en tjekke, for eksempel deres utrolige ærlighed (de vil altid fortælle dig, hvordan du ser ud – ingen hvide løgne), deres mangel på frygt med hensyn til forpligtelser, og deres sparsommelighed, hvilket selvfølgelig er en god ting, hvis det er dig der skal betale for daten!
Grundet de mange kærlige vendinger i det tjekkiske sprog, kan du også være sikker på, at tjekkiske mænd vil overdænge dig med kælenavne! Desuden er tjekkiske mænd gammeldags og de har en tendens til at åbne døre og betale regningen når de er ude på en date. Speed dating har fornylig gjort sin entre på Prags sociale scene, og hvis du ikke er til det vilde klubliv er dette en god alternativ måde at prøve kræfter med den tjekkiske dating scene.
Fra en mands perspektiv:
Tjekkiske kvinder, dating – og muligvis ægteskab – er varme emner på ethvert forum. Du vil høre meget – at tjekkiske kvinder kun er ude efter en ægtefælle/dit statsborgerskab/ dine penge… Som mand kommer du også til at høre om tjekkiske kvinders underdanighed. På den anden side kommer du også til at opleve tjekkiske kvinder, der siger at de kun er ude efter vestlige mænd på grund af deres respektfulde attitude over for kvinder. Når alt kommer til alt dette rent subjektivt. Nogle kvinder tænder bare på at date med en udlænding eller måske finder de det inspirerende at opleve nye perspektiver eller måske er de bare trætte af lokale fyre. Nogle tror selvfølgelig at alle udlændinge er rige, andre tror at det vil forbedre deres engelsk hvis de dater med en udlænding – og nogen bliver bare forelskede uden nogen videre grund.
Men inden du kaster dig ud i den tjekkiske dating scene bør du give dig i agt: ridderlighed er langt fra død på disse kanter. Små høfligheder som at tage frakken og åbne døren for en kvinde er forventet. Hun forventer også at du betaler hele regningen. Når det kommer til at åbne døren er det vigtigt at huske en lille finurlighed: når man går ind på en restaurant er det manden der går først ind af døren, og når man forlader stedet går kvinden først.
Råd: Lær et par tjekkiske vendinger—det vil blive værdsat.