Kafka og Kundera – De berømte tjekkiske forfattere

Franz Kafka

Selvom Franz Kafka var fra Prag og var født og opvokset der, var det først i 2004 (dvs. 80 år efter hans død) at byen hyldede hans resultater ved at bygge en stor statue i Dušní-gaden i den gamle bydel. Kafka kunne tale flydende tjekkisk, men tysk var hans modersmål, og det var det sprog, han besluttede at skrive i.  Faktisk fastholder mange kloge, at hans idiosynkratiske arbejde er meget vanskeligt helt at forstå på et andet sprog end modersmålet tysk. Som følge heraf har tjekkerne aldrig helt betragtet Kafka som en medborger. Men dette har ikke forhindret en hel kæde af restauranter og caféer i det område, han plejede at bo i Josefov (et jødisk område besøgt af turister) i at udnytte hans navn.

Milan Kundera

Den anden store litterære tjekkiske forfatter, Milan Kundera, har også oplevet problemer lignende Kafkas. Meget af hans forfatterskab var skrevet i fransk, da Kundera faktisk opholdt sig i Frankrig i løbet af halvfjerdserne.

Endnu en gang har mange af hans medborgere set ham i et dårligere lys, hvilket de ofte gjorde med enhver, der var i stand til at undgå den barske Kommunistiske æra i deres land. Kunderas mest kendte arbejde, Tilværelsens ulidelige lethed, blev udgivet i 1984, men udkom først på tjekkisk i 2006, hvilket dels skyldes forfatterens utilfredshed med alle de tidligere forsøg på at oversætte det.
I oktober 2008 blev en lavprofilforfatter fanget midt i en mediestorm, da et tjekkisk magasin offentliggjorde et stykke, der antød, at han havde givet information til kommunisterne. Kundera afviste på det kraftigste disse beskyldninger.

Andre tjekkiske litterære forfattere

For at få et bedre indtryk af den tjekkiske opfattelse af tjekkisk litteratur i høj kvalitet, er det en god idé at undersøge nogle andre og mindre kendte værker. Det tidlige tyvende århundredes jødiske samfund, der var forbundet med problemer, producerede andre store forfattere som Kafka.  Disse omfatter Max Brod (der fik besked på at destruere Kafkas værker efter hans død) og romanforfattere Gustav Meyrink (der skrev ‘The Golem’) og Paul Leppin (der skrev ‘Severin’s Journey into the Dark’), der begge skrev isnende beretninger i de sidste dage af Habsburg-regimet. Holocaust-overlevende som Arnošt Lustig og Jiff Weil, er fast inventar på den produktive teaterscene i Prag, og de har opretholdt denne tradition.

Hold også øje med de politiske noveller af Invan Klíma i andre dele af genren, det revolutionerede arbejde af Ludvik Vaculík og de alternative digte af Jiřf Kolář for blot at nævne nogle stykker.

Yderligere lægges særlig vægt på Jaroslav Hašek, der producerede muligvis den mest kendte karakter i tjekkiske romaner: den gode soldat Svejk, fra hans bog (af samme navn) skrevet i 1923.  Den foregår under første verdenskrig, og romanen skildrer oplevelser af Svejk, en militærveteran, der er så begejstret for at følge ordrer, så mange er usikre på, om han kløgtigt forsøger at nedbringe det magtfulde Østrig-ungarske styre, eller om han bare er et fjols.

Tjekkerne elskede, at bogens helts attitude ikke var falsk, og masser af restauranter og pubber i hele byen refererer til ham.  Både forfatter og karakter har også lagt navn til asteroider: 7896 Svejk og 2734 Hašek blev opkaldt til ære for dem. Tekster af systemkritiker, tidligere præsident og dramatiker, Václav Havel, inspirerer også stadig.  Havels aktioner under det kommunistiske regime har ofte ført til fængselsstraffe. I senere, men mere progressive tider, blev de breve han skrev til sin kone i denne tid solgt som ’Breve til Olga’.  Efter han blev pensioneret fra sit arbejde på slottet i Prag, har den kræsne og indadvendte forfatter igen fundet et bredt publikum efter hjemkomsten til sit forfatterskab.