Prags Jødiske Arv

For to tusind år siden smed romerne jøderne ud af Israel (Det Hellige Land). ”Toraen var dog et fristed som ingen hær kunne ødelægge”, og gennem de efterfølgende århundreder overlevede jødisk kultur i enklaver spredt rundt i verden. Jøderne ankom til Praf i løbet af det tiende århundrede. Hoved krydset i Det Jødiske Kvarter (Široká og Maiselova gaderne) tjente som mødestedet for 2 handelsruter i middelalderen.

Under korstogene i det tolvte århundrede besluttede paven at kristne og jøder skulle holdes adskilt. Jøder blev tvunget til at børe et gult mærke og deres kvarter skulle mures til og omdannes til en ghetto. I det sekstende og syttende århundrede havde Prag 1 af Europas største ghettoer med 11000 indbyggere. Inden for dets 6 porte var Den Jødiske Bydel en labyrint af mere end to hundrede træbygninger. Mange samtidige bemærkede at jøderne snarere byggede reder end huse.

Isse ”outsiders” inden for den kristne verden levede primært af at låne penge ud (hvilket var forbudt kristne) og af deres eget fællesskab. Skønt deres penge betalte for sikkerhed (kongerne brandbeskattede jøder) var de også tit en ulempe. Over alt i Europa, når tiderne var trænge og kristen gæld til jøderne hobede sig op, blev hele jødiske samfund udvist eller dræbt.

I løbet af 1780’erne fjernede Kejser Josef den Anden mange af de gamle diskriminerende love mod jøder. Dette skyldes mest økonomiske overvejelser og knap så meget på grund af idealer om religiøs frihed. I løbet af 1848 blev murene til Den Jødiske Bydel revet ned og nabolaget – kendt som Josefov til ære for kejseren, – blev inkluderet i Den Gamle By.

I løbet af 1897 blev det rustikke Josefov revet ned og erstattet med en mere moderne by – de oprindelige 220 bygninger og 31 gader blev omdannet til 83 bygninger fordelt over 10 gader. I dag er dette hvad du vil få at se: et charmerende nabolag bestående af attraktive bygninger i Jugendstil og enkelte overlevende historiske jødiske bygninger. I 1930’erne var det jødiske samfund i Prag utroligt succesfuldt på grund af dets evne til at pleje talent – en sjælden egenskab i små lande i Centraleuropa, hvis indbyggere med Robert Musils ord (den berømte Østrigske forfatter), var forende i deres ”uvilje mod at lade andre komme foran”.

Ud af 120000 jøder, der boede i området i 1939, var der kun 10000 overlevende tilbage til at opleve befrielsen i 1945. I dag er der bare 3000 ”registrerede” jøder i Tjekkiet og ud af disse bor 1700 i Prag (der er højst sandsynligt flere men, historien og nazisme og kommunisme taget i betragtning er det forståeligt hvorfor mange ikke har ladet sig registrere).  På trods af det beskedne antal, spiller arven fra det jødiske samfund stadig en stor rolle i nutidens Prag.